Ueksploderede russiske granater og miner udgør en stor trussel i store landbrugsområder i Ukraine. Flere danske aktører er gået sammen om at udvikle teknologi, der skal gøre oprydningen hurtigere og mindre risikofyldt.
Et område på 156.000 km² – svarende til mere end tre gange Danmarks samlede areal – anslås at være sat ud af drift i Ukraine. Årsagen er millioner af ueksploderede granater og miner, som gemmer sig under overfladen og udgør en alvorlig trussel mod både liv og levebrød.
I udviklingsprojektet DISARM har en række danske virksomheder og vidensinstitutioner nu taget de første skridt mod en sikrere og hurtigere metode til at finde ueksploderet ammunition – også kendt som UXO (unexploded ordnance) i militært sprog.
Metoden? Mobile robotter udstyret med avancerede sensorer.
Fra metaldetektorer til robotter
Ifølge Kristian Skaarup, direktør for Defence and Space Robotics ved Teknologisk Institut, er behovet for nye løsninger akut:
– Hvis ukrainerne skal kunne dyrke deres jord og bevæge sig frit igen, skal indsatsen for at rydde landet for disse skjulte sprængstoffer styrkes markant. I projektet har vi udviklet et robotkoncept med en multisensoropsætning, som kombinerer blandt andet georadar og magnetometre. Det øger sandsynligheden for at opdage UXO’er, inden mennesker bevæger sig ind i risikoområder.
I øjeblikket foregår oprydningen manuelt med håndholdte metaldetektorer – en langsommelig og farlig proces. Rusland affyrer dagligt op mod 10.000 granater mod Ukraine, og mange eksploderer ikke ved nedslag. Derudover dækker miner store områder – ofte uden præcise kort eller dokumentation.
Behov for hurtigere og mere sikker oprydning
Flere eksperter vurderer, at det kan tage op mod 70 år at rydde Ukraine for UXO’er, hvis oprydningen fortsætter med samme hastighed. Samtidig er der mangel på trænede operatører, som kan udføre det farlige arbejde.
Her kommer robotteknologien ind i billedet.
– De nuværende metoder til oprydning er både dyre og ekstremt langsomme. Med robotteknologi og avancerede sensorer forsøger vi at gøre processen hurtigere, billigere og mere sikker, forklarer V’yacheslav Shvaidak, CEO og medstifter af Dropla – en af projektpartnerne i DISARM.
Bo Bischoff fra Copenhagen Hazard Mapping, som også har bidraget til projektet, supplerer:
– Det handler om at hjælpe ukrainerne med at kunne bruge deres land igen og færdes trygt. Alt, hvad vi kan gøre for at automatisere processen og minimere menneskelig eksponering, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Teknologien er på vej – men endnu ikke feltklar
Selvom projektet allerede har vist lovende resultater i testmiljøer, er der stadig et stykke vej, før teknologien kan implementeres i praksis.
– Vi kan se, at de sensorkombinationer, vi har testet, fungerer godt. Nu arbejder vi på at sikre finansiering til videreudvikling og test i felten. Det er en kompleks opgave, fordi UXO’er kan ligge i forskellige dybder afhængigt af jordtype. Vi skal derfor fortsætte arbejdet med at forbedre pålideligheden og reducere antallet af falske positiver – så robotten ikke reagerer på alle metalgenstande i jorden, siger Kristian Skaarup.
Et dansk bidrag med global betydning
Projektet DISARM er et stærkt eksempel på, hvordan danske kompetencer inden for robotteknologi, forsvar og sensorer kan spille en central rolle i at løse globale udfordringer – og samtidig bidrage til genopbygning og sikkerhed i et krigshærget Ukraine.
Dette projekt er et samarbejde mellem:
- Aalborg University
- Dropla
- Normark Defence
- Capra Robotics
- Hecto Drone
- DTI
Projektet er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gennem Innovationskraftbevillingen 2021-2024.